forside kontakt partnerskab english

Wednesday, June 6, 2007

Missions-mobilisering i Afrika - Februar 2007

AT MOBILISERE KIRKEN I AFRIKA TIL TVÆRKULTUREL EVANGELISATION OG SAMFUNDSFORVANDLING

"…gør mig den glæde at vise hinanden kærlighed og at være enige! Arbejd sammen med ét hjerte og ét sind!" (Fil. 2:2)

Kære Venner i Danmark!
I januar-brevet sagde vi Gud tak for hans mange svar på bøn i 2006. Bed fortsat for os og arbejdet, UDFORDRINGERNE ER STØRRE END NOGENSINDE!

En overgangstid
Siden juli 2006, og indtil nu, har Tove og jeg boet og arbejdet i vores nye omgivelser i Montana, Pretoria.
Her er vi team– medlemmer i ”Africa Network Evangelism Task (AFnet)”. Vi har været – og er fortsat – i en overgangstid med nye udfordringer.

De samme målsætninger
De visioner og mål, som vi modtog fra Gud lige fra før vores ankomst i Sydafrika, står stadigvæk ved magt: - Vi har fortsat et klart mandat og kald fra Gud til at mobilisere hans kirke i Afrika, først og fremmest til tværkulturel evangelisation, og dernæst til aktivt at formidle forvandling af samfundet.

Men vores værktøjer er mere effektive…
Som medlemmer af AFnet-teamet har vi fået adgang til åndelige og praktiske redskaber som har bragt os op til et nyt niveau af effektivitet.

…og vi har en ny ”dækning”
Åndelig talt er vi nu under en dækning af enhed med ligesindede brødre og søstre.
Dette er noget som vi har længtes efter mere af i mange år, og vi er os bevidste, hvilket stærkt ”sikkerhedsnet” som det giver os, samt den åndelige autoritet som vi bliver udrustet med derigennem, ”…med ét hjerte og ét sind!”.

Praktiske redskaber og faciliteter
Vi har nu til vores disposition alle de slags redskaber og faciliteter, som vi følte var ”gået tabt” da den gamle bibelskole ejendom i Hillcrest blev solgt. Et enkelt eksempel på dette er det fine gæstehus på AFnet ejendommen, som gør det muligt for os at tage imod et hold på 12 unge mennesker fra “Euroclass”, Danmark, når de ankommer i maj måned i år.

Fornyelse af fremgangsmåder
Det, at mobilisere Kirken til tværkulturel evangelisation har meget at gøre med ledertræning og– udvikling. Til dette formål har vi nu et fantastisk, velegnet sæt af materialer, som er sammensat af undervisning på video, sammen med studievejledning.
Tilsammen udgør disse ting det, som kaldes for “International School of Ministry” (ISOM).

Internationale lærere som nyder bred anerkendelse, ses og høres på skærmen sammen med en tolk. Tolkens ord er blevet oversat (simultan-tolkning) til hovedsprogene i landene i det sydlige Afrika, f.eks. Swahili, Zulu, Portugisisk, Fransk, osv.

En ny mulighed – Samarbejde med SBCI
Fredag d.25 januar, havde vi et spændende besøg her på AFnet; det var med Erling og Kirsten Rasmussen, som er kendte for deres arbejde med igangsættelse af ”Satellit Bibelskoler(SBCI)” i mange dele af Afrika.
Hovedformålet med mødet var at sammenligne de to koncepter, SBCI (skrevne materialer) og ISOM (undervisning på video + studievejledning)
Det var spændende at finde ude af at de to undervisnings-metoder vil kunne supplere hinanden på en god måde. Nu ser vi frem til at få dette sat i gang.



HAAB– kanaliserings programmet
Tove og jeg oplever klart at det er Gud, som har ledt os ind i AFnet– fællesskabet.
Som bekendt er barmhjertighedstjeneste en vital del af vores liv og tjeneste i Sydafrika lige siden vi ankom I 2002.

Nye koncepter og metoder
I vores nye tjeneste– fællesskab, AFnet, som vi nu befinder os i, lærer vi nye koncepter og programmer at kende. Under mottoet, ”Kanalisering af HAAB igennem den lokale menighed”, bliver en effektiv tjeneste udført.

Denne kan kort præsenteres ved de følgende punkter:
  • Udvikle lokal-menighedens faciliteter som et HAAB-kanaliserings center. Dette er et kerneprincip i arbejdet, hvis det skal kunne blive selv-bærende: Altså, menigheden oplæres til at videreføre opgaven.


  • Udnytte de enkelte medlemmers gaver, træning og erfaring til at bringe hjælp til de forældreløse, de gamle og de nødlidende i samfundet omkring dem.


  • Sørge for de følgende omsorgs-tjenester til AIDS-BØRNENE:
    a. Dag-center for forældreløse børn, som endnu ikke er i skole-alderen.
    b. Morgenmad og en god frokost syv dage om ugen for forældreløse børn af alle aldre
    c. Discipelskabsprogram
    d. At bringe lindring til traumatiserede børn igennem rådgivning.
    e. Praktisk hjælp med hjemme-lektier for skolebørnene.
    f. Dygtiggørelse i relevante færdigheder: f.eks. hvordan man udfører grundlæggende research (brugen af ordbøger eller leksika), computer-træning, osv.



    Faciliteter til at rumme et sådant program er for nylig blevet færdiggjort i Soshanguve, på den nordlige side af Pretoria. Tove og jeg har været der mange gange i forbindelse med rådgivningsarbejde, og vi har kunnet følge bygge-arbejdet efterhånden som det skred frem. Nu står vi lige overfor at skulle se de AIDS-ramte børn blive fundet, og registreret i centerets program.
    Der er plads til 100 børn.
    En anden skøn opgave, som vi har stærkt på hjerte, er at udvide denne ”model” ind i Zambia. De første forberedelser finder sted netop i denne tid. Stedet er i Luapula Provinsen i Zambia, og projektet vil blive igangsat igennem et samarbejde med den lokale Apostolske Kirke der. Kirkens leder hedder Pastor Henry Mumba, som gennemførte sin teologiske uddannelse på ”Kaniki Bible College” imens vi var missionærer / lærer der. Henry er vores nære og meget kære ven.
    Grunden i Luapula er blevet købt og nu skal byggeprojektet for et AIDS– børnecenter meget snart igangsættes. Lige så snart som faciliteterne bliver færdige vil 50 børn, som allerede står ”i køen” blive bragt ind under omsorgen af dette ”Channel of HOPE program”.



    Tove og jeg – direkte involverede
    I vores udvidede tjeneste engagement, bliver Tove og jeg direkte involverede i de nævnte HAAB– kanaliserings programmer. Vi bliver involverede i relevante opgaver i projekterne, f.eks. at skaffe mad, tøj, kærlighed, træning, trauma-behandling til børnene, og – i visse tilfælde – til volontør– medarbejderne fra kirkerne.
    Tove og jeg kalder arbejdet i de nye projekter for ”Projekt HAAB, 2. del”

    Vi takker Gud for alle jer, som giver gaver, kærlighed, og bøn, ind i vores tjeneste i Sydafrika.

    Med kærlige hilsener,
    Tove and John Thomsen

    Labels:

  • 0 Comments:

    Post a Comment



    << Home