Missions-mobilisering i Afrika - Juli 2007
AT MOBILISERE KIRKEN I AFRIKA TIL TVÆRKULTUREL EVANGELISATION OG SAMFUNDSFORVANDLING
”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed… alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene.” (Mattæusevangeliet 25:31 – 32)
På besøg i Danmark
Siden begyndelsen af den danske sommer 2007 har vi været hjemme på besøg i Danmark.
Bryllup
Allerede d.2. juni var vi med ved Heidi og Brians bryllup, som fandt sted i Hillerød, i pinsemenigheden. Det var en pragtfuld oplevelse; virkeliggørelsen af en drøm, og et klart bevis på Guds nåde og velsignelse over det unge par. Imens de var på bryllupsrejse nød Tove og jeg være ”rigtige” bedsteforældre, og vi hyggede os sammen med Heidis tre børn, Miriam, Daniel og Jonas.
”Autentisk Mission” – En sund balance
Ellers er et af de vigtigste formål med vores ophold i Danmark at formidle budskabet om ”autentisk mission”. Gud har vist os at vi skal undgå at blive ensidige i missionstjenesten i Afrika, men at vi derimod skal holde en sund balance mellem det ”åndelige”, kirkelige arbejde på den ene side, og det samfundsforvandlende på den anden. Det ene burde ikke fortrænge eller udelukke det andet.
Se Jakobs brev 2:27 om ”en ren og ægte gudsdyrkelse.. at tage sig af faderløse og enkerne i deres nød..”
Der er gået tre år siden vi sidst havde en sådan orlov i Danmark, og vore tanker går tilbage over alle de ting, som er sket i denne periode: …
… Flytningen, juli 2006
En større begivenhed var vores flytning fra den gamle bibelskole-grund i Hillcrest til vores nuværende hjem 600 km. mod nord i Pretoria. I begyndelsen havde vi en plan om at flytte Projekt HAAB – familien, med de første 14 børn, med os. Det viste sig imidlertid at være bedst at de blev boende i deres kendte omgivelser, og at de fik daglig hjælp og omsorg af kristne venner i nærheden. Ved senere besøg har vi kunnet glæde os over at se, at de trives og har det godt.
… Teamsamarbejde med AFnet
I forbindelse med vores flytning, gik vi ind i et team– samarbejde med missionsgruppen, ”AFnet”, i Pretoria. Vennerne i denne sammenhæng har præcis de samme mål for øje, som vi selv havde arbejdet med i nogen tid, dvs. menighedsplantning og ledertræning på den ene side, og på den anden side, praktisk hjælp og forvandling i samfundet, især for de forældreløse AIDS-børn.
… Børnecentre – og de lokale kirker
En konkret form for indsats er opførelsen af børnecentre, både i Sydafrika og i Zambia. Dette bliver gjort i samarbejde med lokale kirker, som bliver oplært til at være ”HAAB” – orienterede gennem det at tage ansvar for de svageste i samfundet, herunder de forældreløse, AIDS – ramte børn.
Et børnecenter, som vil kunne give hjælp til 100 børn er netop blevet opført i Soshanguve, som ligger cirka 30 minutters kørsel fra Pretoria. Byggearbejdet på et andet børnecenter er blevet indledt i Zambia, hvor vi samarbejder med Apostolsk Kirke i Luapula Provinsen.
50 års jubilæum, Apostolsk Kirke i Zambia
Den sidste weekend i juni måned, 2007, samledes cirka 1000 mennesker i Ndola, Zambia, for at fejre kirkens 50 års jubilæum.
50-års jubileum i Zambia
Det blev en uforglemmelig oplevelse for mig at kunne komme ud og opleve denne store begivenhed sammen med de mange, forsamlede mennesker, som kom fra alle mulige steder i Zambia, og også fra andre lande i det centrale og sydlige Afrika, samt fra Danmark.
Virkeliggørelsen af en drøm
Jeg kunne genkende rigtig mange af dem, og det var virkeliggørelsen af en drøm at kunne mødes og snakke med dem. Jeg fik den ene beretning efter den anden om alt det, Gud har gjort for dem i løbet af de sidste 18 år, altså perioden efter Tove og jeg flyttede fra Zambia.
”John, kan du huske den gang…” Sådan startede mange af samtalerne, og historierne som jeg hørte, viste mig klart, at en meget stor ekspansion og åndelig vækst af kirken havde fundet sted siden vi sidst boede i landet.
Det var også meget stærkt for mig at høre om det kirke-arbejde som finder sted i nabolandene, Congo og Zimbabwe, på trods af uroligheder i Congo og kampen om at overleve i Zimbabwe, på trods af landets inflation, verdens højeste.
Andre oplevelser på Zambia–turen
Det var en helt speciel oplevelse for mig, igen at kunne træffe Toves og min ”zambianske søn”, Chola. Han blev for længe siden (1980) en nær ven af vores ældste søn, Stephan, som dengang kun var 8 år gammel; Chola var 12. En dag kom Stephan ind til os, efter dagens leg, og sagde: ”Mor og Far, kunne vi ikke adoptere Chola? Han har det så skidt der hvor han bor nu.” Da vi besøgte familien, hvor Chola boede, viste det sig at de var hans onkel og tante, og de havde – efter afrikansk tradition – taget ham ind under deres tag, da hans gamle mor ikke kunne klare at tage sig af ham. Familien havde ikke midler nok til at tage sig ordentlig af drengen, og han var sidst i rækken når det kom til de essentielle ting, såsom mad, tøj og – ikke mindst – omsorg og kærlighed. Chola kom ind i vores familie som et plejebarn og boede hos os i 8 år. Han blev som en søn og storebror i vores familie, og ved vores afrejse fra Zambia i 1989 var han blevet en ung mand. Vi har holdt kontakten til ham over de efterfølgende år. Chola blev siden gift med en sød pige, Beauty, og de har nu 6 dejlige børn.
En anden stor oplevelse var mødet med Max Lubinda, som vi arbejdede sammen med i evangelisation i Zambia, specielt i 1988, hvor cirka 2400 mennesker tog imod troen på Jesus Kristus. Max er en veluddannet mand med store musikalske evner. Han brænder for at udbrede evangeliet og har i løbet af de sidste 18 år forkyndt evangeliet og startet en hel del menigheder mange steder, både indenfor og udenfor Zambias grænser. Han bakkes stærkt op af hans kone, som for øvrigt er ”speaker of Parliament” (folketings-formand). Det greb mig at mærke den ild som brænder i dem efter at tjene Gud med alle de evner og muligheder som de har.
Max Lubinda, musiker og menighedsplanter
Det var blot nogle få glimt – ud af de mange – af personlige møder med mennesker som jeg oplevede under mit besøg i Zambia. Når jeg tænker på alle disse ting, kan jeg kun sige, Gud har været god imod mig!
Med kærlige hilsener,
Tove og John
Forbønsemner:
- At arbejdet med opførelsen af børnecentrene, både i Sydafrika og i Zambia, må føres igennem, og at hundredvis af børn dermed bliver hjulpet.
- Bed for støtteorganisationen, Children’s Ark International, som er med til at støtte Projekt
HAAB.
- At Tove og Johns resterende orlovstid i Danmark, indtil 25. august 2007, må resultere i mere
forbøn og støtte for arbejdet i Sydafrika.
Tak til Gud for:
- Gode møder med menigheder og andre kontakter i Danmark.
- Johns vellykkede besøg i Zambia.
- Guds trofasthed og velsignelse over brødre og søstre i Zambia.
”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed… alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene.” (Mattæusevangeliet 25:31 – 32)
På besøg i Danmark
Siden begyndelsen af den danske sommer 2007 har vi været hjemme på besøg i Danmark.
Bryllup
Allerede d.2. juni var vi med ved Heidi og Brians bryllup, som fandt sted i Hillerød, i pinsemenigheden. Det var en pragtfuld oplevelse; virkeliggørelsen af en drøm, og et klart bevis på Guds nåde og velsignelse over det unge par. Imens de var på bryllupsrejse nød Tove og jeg være ”rigtige” bedsteforældre, og vi hyggede os sammen med Heidis tre børn, Miriam, Daniel og Jonas.
”Autentisk Mission” – En sund balance
Ellers er et af de vigtigste formål med vores ophold i Danmark at formidle budskabet om ”autentisk mission”. Gud har vist os at vi skal undgå at blive ensidige i missionstjenesten i Afrika, men at vi derimod skal holde en sund balance mellem det ”åndelige”, kirkelige arbejde på den ene side, og det samfundsforvandlende på den anden. Det ene burde ikke fortrænge eller udelukke det andet.
Se Jakobs brev 2:27 om ”en ren og ægte gudsdyrkelse.. at tage sig af faderløse og enkerne i deres nød..”
Der er gået tre år siden vi sidst havde en sådan orlov i Danmark, og vore tanker går tilbage over alle de ting, som er sket i denne periode: …
… Flytningen, juli 2006
En større begivenhed var vores flytning fra den gamle bibelskole-grund i Hillcrest til vores nuværende hjem 600 km. mod nord i Pretoria. I begyndelsen havde vi en plan om at flytte Projekt HAAB – familien, med de første 14 børn, med os. Det viste sig imidlertid at være bedst at de blev boende i deres kendte omgivelser, og at de fik daglig hjælp og omsorg af kristne venner i nærheden. Ved senere besøg har vi kunnet glæde os over at se, at de trives og har det godt.
… Teamsamarbejde med AFnet
I forbindelse med vores flytning, gik vi ind i et team– samarbejde med missionsgruppen, ”AFnet”, i Pretoria. Vennerne i denne sammenhæng har præcis de samme mål for øje, som vi selv havde arbejdet med i nogen tid, dvs. menighedsplantning og ledertræning på den ene side, og på den anden side, praktisk hjælp og forvandling i samfundet, især for de forældreløse AIDS-børn.
… Børnecentre – og de lokale kirker
En konkret form for indsats er opførelsen af børnecentre, både i Sydafrika og i Zambia. Dette bliver gjort i samarbejde med lokale kirker, som bliver oplært til at være ”HAAB” – orienterede gennem det at tage ansvar for de svageste i samfundet, herunder de forældreløse, AIDS – ramte børn.
Et børnecenter, som vil kunne give hjælp til 100 børn er netop blevet opført i Soshanguve, som ligger cirka 30 minutters kørsel fra Pretoria. Byggearbejdet på et andet børnecenter er blevet indledt i Zambia, hvor vi samarbejder med Apostolsk Kirke i Luapula Provinsen.
50 års jubilæum, Apostolsk Kirke i Zambia
Den sidste weekend i juni måned, 2007, samledes cirka 1000 mennesker i Ndola, Zambia, for at fejre kirkens 50 års jubilæum.
50-års jubileum i Zambia
Det blev en uforglemmelig oplevelse for mig at kunne komme ud og opleve denne store begivenhed sammen med de mange, forsamlede mennesker, som kom fra alle mulige steder i Zambia, og også fra andre lande i det centrale og sydlige Afrika, samt fra Danmark.
Virkeliggørelsen af en drøm
Jeg kunne genkende rigtig mange af dem, og det var virkeliggørelsen af en drøm at kunne mødes og snakke med dem. Jeg fik den ene beretning efter den anden om alt det, Gud har gjort for dem i løbet af de sidste 18 år, altså perioden efter Tove og jeg flyttede fra Zambia.
”John, kan du huske den gang…” Sådan startede mange af samtalerne, og historierne som jeg hørte, viste mig klart, at en meget stor ekspansion og åndelig vækst af kirken havde fundet sted siden vi sidst boede i landet.
Det var også meget stærkt for mig at høre om det kirke-arbejde som finder sted i nabolandene, Congo og Zimbabwe, på trods af uroligheder i Congo og kampen om at overleve i Zimbabwe, på trods af landets inflation, verdens højeste.
Andre oplevelser på Zambia–turen
Det var en helt speciel oplevelse for mig, igen at kunne træffe Toves og min ”zambianske søn”, Chola. Han blev for længe siden (1980) en nær ven af vores ældste søn, Stephan, som dengang kun var 8 år gammel; Chola var 12. En dag kom Stephan ind til os, efter dagens leg, og sagde: ”Mor og Far, kunne vi ikke adoptere Chola? Han har det så skidt der hvor han bor nu.” Da vi besøgte familien, hvor Chola boede, viste det sig at de var hans onkel og tante, og de havde – efter afrikansk tradition – taget ham ind under deres tag, da hans gamle mor ikke kunne klare at tage sig af ham. Familien havde ikke midler nok til at tage sig ordentlig af drengen, og han var sidst i rækken når det kom til de essentielle ting, såsom mad, tøj og – ikke mindst – omsorg og kærlighed. Chola kom ind i vores familie som et plejebarn og boede hos os i 8 år. Han blev som en søn og storebror i vores familie, og ved vores afrejse fra Zambia i 1989 var han blevet en ung mand. Vi har holdt kontakten til ham over de efterfølgende år. Chola blev siden gift med en sød pige, Beauty, og de har nu 6 dejlige børn.
En anden stor oplevelse var mødet med Max Lubinda, som vi arbejdede sammen med i evangelisation i Zambia, specielt i 1988, hvor cirka 2400 mennesker tog imod troen på Jesus Kristus. Max er en veluddannet mand med store musikalske evner. Han brænder for at udbrede evangeliet og har i løbet af de sidste 18 år forkyndt evangeliet og startet en hel del menigheder mange steder, både indenfor og udenfor Zambias grænser. Han bakkes stærkt op af hans kone, som for øvrigt er ”speaker of Parliament” (folketings-formand). Det greb mig at mærke den ild som brænder i dem efter at tjene Gud med alle de evner og muligheder som de har.
Max Lubinda, musiker og menighedsplanter
Det var blot nogle få glimt – ud af de mange – af personlige møder med mennesker som jeg oplevede under mit besøg i Zambia. Når jeg tænker på alle disse ting, kan jeg kun sige, Gud har været god imod mig!
Med kærlige hilsener,
Tove og John
Forbønsemner:
- At arbejdet med opførelsen af børnecentrene, både i Sydafrika og i Zambia, må føres igennem, og at hundredvis af børn dermed bliver hjulpet.
- Bed for støtteorganisationen, Children’s Ark International, som er med til at støtte Projekt
HAAB.
- At Tove og Johns resterende orlovstid i Danmark, indtil 25. august 2007, må resultere i mere
forbøn og støtte for arbejdet i Sydafrika.
Tak til Gud for:
- Gode møder med menigheder og andre kontakter i Danmark.
- Johns vellykkede besøg i Zambia.
- Guds trofasthed og velsignelse over brødre og søstre i Zambia.
Labels: Nyhedsbrev
0 Comments:
Post a Comment
<< Home