Nyhedsbrev for oktober 2007 fra Tove og John, Sydafrika

” … så gør min glæde fuldstændig ved at have det same sind, ved at have den same kærlighed,

med én sjæl og ét sind.” (Filippabrevet 2:2).

En velkommen gæst fra Congo

I den sidste uge af september havde vi besøg af en meget kær ven fra Congo, Pastor John Mulopwe. John blev frelst ved et evangelisk møde i Lubumbashi, som blev holdt af mine forældre, Elsa og Arne Thomsen. Dagen efter sin omvendelse til Gud var han igen til evangelisk friluftsmøde, og denne gang blev han spontant bedt om at komme frem foran de mange mennesker. Arne Thomsen bad en profetisk bøn for ham: ”Gud, må det lykkes for denne unge mand at starte Apostolsk Kirke i Congo!” På det tidspunkt var John kun 24 år gammel og han kendte ikke noget til denne slags handlinger. Men i løbet af de næste 12 år voksede han i sin tro, og så forlod han sit job som skoleleder, og gav sig i lag med at forkynde evangeliet om Jesus Kristus i sit land, det næststørste i Afrika. Mange kirker blev startet, og i dag er der cirka 100 apostolske menigheder i strategiske steder udover landet. Tjenesten havde båret frugt I august 2005 havde jeg den glæde at blive indbudt til kirkens årlige landsstævne i Congo, som fandt sted i byen, Kamina. Det var en uforglemmelig oplevelse for mig at være til stede og medvirke som én af stævnets talere. Det var selvfølgelig en stor ting for mig at tænke på, at mine forældres tjeneste i Congo for de mange år siden havde båret frugt. Frugten består af mænd og kvinder, som i dag lever et liv i tro på Jesus, og de fleste af dem kom først til troen efter Elsa og Arnes endelige afrejse fra Afrika hjem til Danmark i 1988. Udover de mange menigheder har John Mulopwe startet fire bibelskoler i Congo, og han har selv for nylig gennemført et teologisk studie, ”Master of Ministry”. Hans hovedafhandling drejede sig om menighedsplantning blandt de afrikanske stammer, som endnu ikke er ”nået” med evangeliet.
Det er en stor glæde at have fællesskab og venskab med en sådan Guds mand.

Besøg fra Danmark

Søndag d.7. oktober fik vi besøg af Simon Engmose og Stephen King fra Holbæk menighed. Det var skønt at have de to danskere på besøg og nyde fællesskabet med dem. Der blev også mulighed for dem til at se noget af det, som vi er optaget af i det daglige arbejde. Mandag morgen var vi på besøg på Kondelelani Junior High School, en skole som vi har en hel del kontakt og samarbejde med. På denne skole var der 64 forældreløse børn da Tove og jeg ankom i Pretoria i juli 2006. I løbet af tiden siden da, kun lidt over et år, er antallet af forældreløse børn på samme skole steget med 34 børn.

Simon, Tove og John får en snak med Pastor Jack Baloyi foran en gammel bølgeblikskirke, ”Miso’ Church"

De forfærdelige kendsgerninger

Det er en af de forfærdelige kendsgerninger, som vi hele tiden er vidne til … at forældre-generationen er utrolig hårdt ramt af HIV/AIDS, mange af dem dør, og de lidende børn står tilbage under ufattelig hårde vilkår.Stephen fik ordet i cirka ti minutter af skolens morgenandagt, og han fortalte de cirka 1200 børn den bibelske beretning om den lille dreng – iblandt flere tusinde mennesker – som bragte det lidt, han havde, til Jesus. Hans to fisk og fem brød blev multipliceret, så alle dem som var til stede kunne blive mætte.Uden tvivl vil der også blandt de drenge og piger som vi har kontakt med, være nogle som vil være til velsignelse for mange mennesker omkring dem, når de selv først sætter deres lid til Gud. Det beder vi om; det tror vi på!

Claudia, en uselvisk person

Vi besøgte også et hospice i samme byområde. Den bliver ledt af en kvinde som hedder Claudia Dlamini. Noget af det første, vi bemærkede, var den gode orden og renlighed som prægede hjemmet. Da hospicet er et midlertidigt hjem for døende mennesker, oftest dem som lider af AIDS, var det en god oplevelse for os at se den gode omsorg og den venlighed som de var omgivet af. Claudia er en uselvisk person, som gerne ville give den bedst mulige hjælp og opmuntring til beboerne. Immunforsvaret bliver styrketHun fortalte os glædestrålende at patienterne fik nogle særlige præparater (af let tilgængelige frugter, urter og grøntsager) til at styrke deres immunforsvar. Enkelte af dem havde fået så mange nye kræfter at de kunne blive udskrevet. Deres liv var blevet forlænget så de igen kunne have en tilværelse sammen med deres familie og venner. Ved vores besøg på hospicet fik vi anledning til at besøge nogle af beboerne. En af dem var en stor mand som vi tydeligt kunne se var medtaget og mager. Men Claudia fortalte os at han så meget bedre ud end han havde gjort ved sin indlæggelse. Hun havde en stærk forhåbning om, at han snart ville kunne udskrives.

Tsakalani

Ved frokost tid kom vi på besøg på ”Tsakalani”, hjælpecenteret for forældreløse børn i Soshanguve som Projekt HAAB er med til at støtte. Vi var til stede ved det tidspunkt da skolebørnene havde fået fri, og hvor de kom til centeret for at få mad, lave lektier, lege og nyde den kærlige omsorg.

Steve og nogle dejlige børn i Tsakalani

For vore danske venners vedkommende, kunne vi se, at de var helt smeltet ved synet af børnene. Men hvem bliver ikke det? Det sker for os hver gang, især når vi hører lidt om den baggrund, børnene kommer fra, de enorme traumer de har lidt ved tabet af deres forældre, og – i mange tilfælde – forskellige former for misbrug som de har været udsat for inden de blev bragt til Tsakalani. Børnecenteret er tilknyttet ”Christian Celebration Center”, en sund og aktiv kirke, som medvirker i det daglige arbejde med børnene.

Ved ”Miso’s Church” – her er et hjælpecenter for forældreløse børn
under opførelse. Sammen med en dejlig ny kirke, bliver det indviet først i 2008.

I løbet af de 10 dage, som Simon og Stephens besøg varede, nåede vi at besøge endnu en skole som vi samarbejder med, ”Nchuncheko Primary School”. Sådanne skoler formidler at vi kan mødes med de elever som er forældreløse; dem er der altid er en hel del af …ofte omkring 10% af alle børnene på skolen. På nogle skoler kan vi bringe mad poser hver måned til de børn som lider nød. Andre af de forældreløse børn kommer til Tsakalani og får maden serveret.

En skoleklasse sammen med deres lærer, i Nchuncheko
Primary School

Flere af børnene har givet udtryk for, at de oplever kirken som deres sikre ”hjem” selvom de ikke overnatter der. Når de står overfor livets store uretfærdigheder og spørgsmål, så er medarbejderne og pastoren for kirken dem, som de ofte søger hen til for at få råd og trøst.

En stor tak til alle jer, som på en særlig måde støtter og bakker op om det arbejde, vi står med.

Med kærlige hilsener,
Tove og John

Forbønsemner:

- Congo. Guds velsignelse over John Mulopwe, og fremgang for Guds rige i hans land.

- Bed for de udsatte forældreløse AIDS-ramte børn og at vi må få visdom til at give dem fysisk og åndelig hjælp på den bedst mulige måde.

- Bed for Claudia Dlamini og hendes arbejde blandt de syge og døende mennesker.

- Velsign ”Tsakalani”, børnecentret ved Christian Celebration Center, børnene, medarbejderne, samt menighedens leder, Jack Baloyi.

- Bed for Children’s Ark International. Deres hoved base på Grækenland oplevede den store ildebrand, men medvirkede direkte med nødhjælp til mange af de hårdt ramte familier.
Children’s Ark støtter bl.a. Projekt HAAB.

- Velsign ”AFnet”, missions-teamet som vi nu har arbejdet sammen med siden juli 2006.

Tak til Gud for:

- Mennesker som Claudia Dlamini, Jack Baloyi, og andre som tjener Gud i Soshanguve og Pretoria
området på forskellige måder.

- Opmuntrende besøg af vennerne fra Holbæk.

- Tak Gud for hans beskyttelse af os og de andre medarbejdere, fra trafikulykker, og overfald… Vi hører dagligt om denne slags hændelser, også i området hvor vi bor; sidst var der indbrud i det nærmeste storcenter, kun få hundrede meter fra hvor vi bor.

For at støtte visionen så klik foroven på "partnerskab"

Tove og Johns e-mail adresse: mma@afnet.org