forside kontakt partnerskab english

Monday, January 7, 2008

Missions-mobilisering i Afrika - nov. - dec. 2007

Nyhedsbrev fra Tove og John, november – december 2007

”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.”
(Esajas 9:5)

VISIONEN PÅ VINGER
- fokus på Zambia

Vi fik beskeden over min mobil-telefon imens vi ventede i Ndola Lufthavn i Zambia: ”Vi beklager det meget, men vores Charter fly har lige måttet vende tilbage til basen på grund af et teknisk problem. Men vi arrangerer for et fly fra et andet selskab til at møde jer i Ndola og tage jer videre på jeres rejse til Mansa.”

Vi var en gruppe på fire som stod i afgangshallen i den lille lufthavn. Vi kiggede hen over landingsbanen, og bag den kunne vi se himlen med nogle mørke skyformationer. Det var også sent på eftermiddagen og tusmørket begyndte at tage til. Nu var det et stort spørgsmål om vi ville kunne regne med at komme af sted samme dag, eller om vi måtte vente og håbe på bedre vejr næste dag.
Men kort før solnedgang havde vi krydset hen over Congo-”tangen” og var landet i Mansa. Flyveturen havde varet i cirka 40 minutter, men den havde sparet os for en femten timers opslidende biltur.
LUAPULAFLODEN - set fra luften

Rejsens formal var at vi kunne nå frem til Mansa på den kortest mulige måde. Mine tre medpassagerer var fra England. De havde vist en særlig interesse for AFnets arbejde i Zambia, og var ivrige efter at se det, som allerede var nået. Vi så også frem til at nyde fællesskabet med Henry og Esther Mumba og de mange andre kristne i Mansa og nabobyen, Samfya.
I løbet af to dage fik vi set nok til at fylde en dagbog med vore indtryk. Bortset fra udsigten fra flyet henover bush landskabeti den smalle strimmel af Congo (som ligger mellem Ndola og Mansa), opholdt vi os længe nok i Mansa til at opleve nogle af de mest betydningsfulde ting:

  • Menigheden i Mansa og en søndagsgudstjeneste; et møde med de forældreløse børn.

  • Se byggepladsen hvor børnecentret for de AIDS-ramte børn bliver bygget.

  • Besøge studerende ved ISOM Bibelskolen i den idylliske by, Samfya, som ligger på Mweru-søens kyst.

  • Den halvfærdige kirke-bygning i Samfya.

  • Se pastor Henrys farm og de mange banan-træer som har brug for bedre vandings-muligheder.
Vi kunne tydeligt se, at et stort og krævende arbejde var blevet gjort i denne del af Zambia. Snesevis af studerende havde gennemført ISOM diplom-kurset, og der var gode rapporter om nye kirker som var blevet plantet i regionen. Hvilke specifikke behov havde de for udviklingen fremover?

For bare at nævne nogle få, er der et presserende behov i Samfya for et overnatningssted for gruppen af ISOM-studerende, som kommer langvejs fra og har brug for at kunne blive natten over.

Børne-centret for de AIDS-ramte, forældreløse børn i Mansa skal bygges færdigt for at arbejdet med de mange børn kan ske i ordentlige faciliteter.

En pumpe og et vandingsanlæg er meget tiltrængt, så farmen kan give produkter nok til livets ophold for Pastor Henry, hans familie, og de mange besøgende som kommer hos dem.


Der er brug for at endnu en farm bliver startet, for at der kan genereres afgrøder og penge til de daglige omkostninger ved børnecentret.

En meget betagende kendsgerning ved arbejdet i dette område af Zambia – som vi også ser i mange andre steder i Afrika: Vi taler ikke længere om kolonitidens ”Missions-stations arbejde”. De modne kirker i Afrika i dag modtager fortsat besøgende, så som Bibel-lærere, eksperter i HIV/AIDS, og andre fra den vestlige verden, MEN disse kommer kun per indbydelse. Det er en ære for os at arbejde side om side med sådanne mænd og kvinder, ledere i Afrikanske kirker, som dem vi har nævnt i dette nyhedsbrev.

ZAMBIA, EN NATION MED HÅB

  • EN UDVALGT NATION
    Er det på sin plads at vi omtaler Zambia som en ‘udvalgt nation’? Landets historie over de sidste 50 år synes at understrege dette. Fra at have været en koloni-stat under det Britiske imperium, blev det givet sin selvstændighed i 1964. I den samme periode var der en vågnende og voksende åbenhed overfor Guds ord. Bibelen blev en bestseller i befolkningen hvoraf de fleste i nationens 73 stammer førhen havde været analfabeter.
    Adskillige missions bogforlag i England og USA gav en særlig støtte til udbredelsen af kristent litteratur, som muliggjorde starten af kristne boghandlere i alle Zambias største byer.
    Folkets hjerter og sind blev gjort modne til en særlig besøgelsestid fra Gud. I løbet af 60’erne og fremover i de sidste årtier i det tyvende århundrede, nåede evangelisation og menighedsplantning ud i de fleste dele af nationen. Et ret stort antal bibelskoler blev startet og derved blev der givet adgang til systematisk teologisk undervisning og tjeneste.
Mad deles ud tilforældreløse børn i Mansa

  • - OFFICIELT ERKLÆRET SOM EN KRISTEN NATION
    I 1994, udtalte den nyvalgte præsident i Zambia – Frederick Chiluba – at nationen officielt var erklæret som en kristen nation. Alle partierne i landet var ikke enige i at dette var et klogt træk, men indtil dags dato har det vist sig at være til stor gavn som en ”døråbner” for udbredelsen af evangeliet om Kristus, selv ud over landets grænser. Selvom nationen har været igennem mange turbulente begivenheder siden da, og en ny regering blev valgt, så er denne erklæring af Zambia som en kristen nation blevet opretholdt.

    - NATIONEN ZAMBIA ER BLEVET OPLØFTET
    Ved en sammenligning af levestandarden i Zambia midt i 70’erne til forholdene i dag, siger folk som har været vidne til begge perioder, at landets situation er meget forbedret.

    Tilbage i 1978 oplevede vi som missionær-familie at infrastrukturen var i en frygtelig dårlig tilstand. Det var svært for os at finde de mest basale af livets nødvendigheder, såsom mel, brød, mælk og de fleste andre af de varer som man normalt regner for givet. Når vi ved besøg for nylig så på forholdene, måtte vi udbryde: ”Der er ingen sammenligning! …Nu kan vi finde alle de ting som manglede dengang, og endda meget mere.”

    Det virker meget tydeligt at indflydelsen fra kristen etik har bidraget til et betydeligt skift i det zambianske folks verdensbillede, og dette har forårsaget en dramatisk forandring, til fordel for nationens velbefindende. Den er blevet opløftet!

    Billedet som hermed er malet betyder ikke at alle problemer er blevet fjernet, men den zambianske nation bevæger sig i en retning som giver fremgang i mange af livets områder.
    Vi tror på at dette har direkte at gøre med Guds ords indflydelse, som stadigvæk har en stærk effekt på store dele af nationen. Fra Zambia bliver evangeliet om Jesus Kristus også bragt til befolkningsgrupper som bor udenfor landets grænser.
    Vi føler os meget privilegeret ved at kunne arbejde side om side med Guds tjenere her. Lad os bede om at denne ”port” til det centrale Afrika må forblive åben for os.

Med kærlige hilsener,
Tove og John

Hvis du er interesseret i at støtte visionen, så klik på "partnerskab" foroven.







































































0 Comments:

Post a Comment



<< Home