Missions-mobilisering i Afrika - april 2007

Nyhedsbrev fra Tove og John, april 2008

”Folkeslagene skal glæde sig og juble, for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden” (Salmernes Bog 67:5)

En kort rejsebeskrivelse, fra det sydlige Afrika
Tre af os fra AFnet skulle på et besøg i Zambia, helt oppe i Luapula Provinsen.
Efter en flyvetur fra Johannesburg til Lusaka i Zambia på den 13. april, nåede vi samme dag at besøge en nyplantet menighed i en bydel ved navn, Matero. Vejen dertil var i så dårlig en forfatning at vi måtte stå ud af bilen og gå de sidste 100 meter til fods.
Men da vi kom ind i lokalet hvor menigheden var samlet, oplevede vi en atmosfære af glæde og varmt fællesskab som var helt speciel, og det var en sand glæde for mig at dele Guds ord med dem.
Fra Lusaka af var vi fire personer på turen, dvs. Adrian (sagfører, og med i AFnets bestyrelse) fra Sydafrika, Johan, leder af AFnet, Pius (zambiansk pastor og forretningsmand), og mig – John, dansk missionær og AFnet team-medlem.

Missionsturens formål
Missionsturens formål var at besøge AFnet-arbejdet i distriktet omkring Mansa by. Fra Lusaka var det i starten vores hensigt at køre den lange vej uden om den ”arm” af Congo som stikker ned i Zambia. Ingen af os havde prøvet at køre direkte hen over ”armen” i de sidste 20 år, da der har været så meget krig og korruption i det stakkels land. Men vi kørte først til Kaniki Bible College hvor vi kunne overnatte, og også besøge børnelandsbyen, ”Jabulani”, lige i nærheden af bibelskolen. Jabulani er cirka 10 år gammelt og ledes af det danske par, Tom og Ruth. Det var betagende at se alle de gode tiltag som finder sted der. De har skabt et missions-projekt som er i stand til at bære de fleste af sine egne daglige udgifter. Vi, gæsterne, var ude på at lære alt det, vi kunne af det danske missionærpar, så vi kunne have så mange gode ideer som muligt med os til vores rejsemål, Mansa.

Hen over Congo-tangen
Den efterfølgende dag skulle vi så på den helt specielle biltur på tværs hen over Congo-tangen. Selvom vi havde hørt mange gode råd, både for og imod at tage denne rute, så tog vi i sidste ende denne vej til Mansa. Men da vi først var på vej og kommet igennem den temmelig primitive grænsepost, gik turen forbavsende let. Vi nåede over til den anden side og måtte krydse Luapula floden på en lille færge, men så var vi også fremme i Mansa tidligt på eftermiddagen. Ved at bruge denne vej, i stedet for at køre hele vejen udenom ”tangen”, sparede vi cirka 9 timers kørsel.

Vi skulle bo i Mansa, hovedbyen i Luapula, hvor vores AFnet medarbejdere og nære venner, Esther og Henry bor. Henry er landsleder for Apostolsk Kirke i Zambia, og Esther er oversygeplejerske i det lokale hospital.
De forældreløse børn i området
Selv uden andre faciliteter end kirkebygningen, er menigheden begyndt på at række ud til de forældreløse børn i området. Der er i øjeblikket 60 sådanne børn som kommer og får hjælp fra menigheden.
Opbygningen af et børnecenter på kirkens grund har længe været under vejs, og det var et af de vigtige emner som vi skulle se grundigt på, for at der kunne komme mere ”skub” i projektet. Børnecentret for forældreløse AIDS-børn bliver af samme format som dem der er blevet opført og igangsat i Sydafrika, og der bliver plads til 100 børn som vil kunne have et sikkert sted at komme i og få trøst, omsorg, mad, tøj, leg, og mere af det som ethvert barn har brug for.

Som et langsigtet støtteprojekt for arbejdet iblandt børnene har Henry Mumba igangsat et farmprojekt udenfor byen, hvor flere afgrøder dyrkes, bl.a. bananer. Bananplantagen har været igennem en vanskelig tid og der var derfor brug for nogle nye ideer og flere redskaber for at projektet kunne komme til at lykkes. Derfor bliver der nu investeret i et vandings-anlæg med pumpe, vandtanke og rørledninger ud til alle træerne.

I nabobyen, Samfya, er der også en levedygtig menighed, hvor fra der udføres bibelskolestudier, igennem video-baseret undervisning. Hver gang jeg kommer på besøg her bliver jeg mindet om Toves og mine fire år i Tanzania, hvor vi boede i en fiskerlandsby, som på mange måder kunne ligne Samfya.
Menighedens leder, Bernhard, giver sig 100% i det daglige arbejde, flere hold har opnået at få deres diplom i Bibelske Studier. Menigheden er et resultat af at Bernhard selv blev udrustet igennem de samme studier, og derved sat i stand til at kunne opbygge en menighed og give den en sund undervisning i Guds ord.
Flere andre steder har det samme mønster været tilstede, oplæring – inspiration – start af menighed. F.eks. kan nævnes Nchelenge, hvor der snart skal være afslutningsfest for 12 elever. Her vil Tove og jeg kunne være til stede i juli måned. Endnu et sted ligger meget langt ude. Stedet hedder Kaputa og vejene dertil er meget dårlige, men der er blevet bygget både kirkebygning og pastor-hus, og der gøres en virkelig indsats for at opbygge en levende meninghed. Udfra disse menigheder er der en vedvarende evangelisation i området, og snesevis af små hus-menigheder er blevet startet over de sidste 4 – 5 år.

Visionen, Gud har givet os, er at der skal blive ved med at være elever som bliver oplært i Hans ord, og inspireret til at starte nye menigheder. Hver menighed vil blive udrustet til også at være et ”trygt sted” hvor de forældreløse børn vil kunne finde accept og kærlighed.

Med kærlige hilsener,
Tove og John