Missions-mobilisering i Afrika - maj 2007

Nyhedsbrev fra Tove og John, maj 2008

”Overgiv din vej til Herren, stol på ham så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag” (Salmernes Bog 37:5-6)

Euroclass for femte gang!
Den 2. maj 2008 kørte to minibusser med medarbejdere fra AFnet ind til Johannesburg lufthavn, for at tage imod femten dejlige mennesker fra Danmark.
Det var Jørgen og Inge Fuchs, grundlæggerne og lederne af missions-skolen, Euroclass, i Kolding, sammen med en medleder, Maria, og så 12 friske og ivrige unge Danskere. Det var femte gang i løbet af de sidste 5 år, at et Euroclass hold besøgte os.
Der var noget specielt højtideligt ved dette besøg, idet det nu er sidste år i en række af 17 år, at lederparret står som ledere af skolen. Derefter bliver ansvaret videregivet til en af de yngre ledere i Danmark, Peter Hedelund. Men så højtideligt var nu alligevel ikke; det kunne det næsten ikke være med al den humor og smittende livsglæde som kendetegnede holdet.

De 15 danskere kom for at være sammen med os i missionsarbejdet. De brugte Euroclass-skolens særlige måde at præsentere evangeliet på, igennem drama-stykker, musik, dukketeater og personlige beretninger om deres tro. I løbet af to uger nåede vi at besøge adskillige skoler, vore to hjælpecentre for forældreløse børn, et par af de kirker, som vi arbejder sammen med, og et hospice. Alle disse steder er placeret i den store bydel, Soshanguve, nord for Pretoria.
En våd start
Det allerførste sted, holdet præsenterede deres budskab, var udenfor et supermarked, og det foregik i
silende regn. Mange af de forbipasserende stoppede op og oplevede de unge europæeres sang, drama og musik, midt i deres afrikanske township. Det var en våd start, men i resten af perioden var vi fri for regnvejr ved de mange andre udendørs begivenheder.

Et helt specielt hospice
Et af stederne, et hospice, oplevede vi som noget helt specielt. Lederen, Claudia, har formået at opbygge et hjem, hvor syge mennesker får den bedst tænkelige omsorg. I løbet af det sidste års tid er snesevis af mennesker, der kom som døende, blevet hjulpet til et nyt liv, med et styrket immunforsvar og tro og håb for deres fremtid.

Euroclass-holdets indsats sammen med os var med til at opmuntre flere tusind skolebørn, og bringe glæde og trøst til mange lidende børn og voksne.

Enorme tragedier
Imens vore danske venner var på besøg, kunne vi ikke undgå at tænke alvorligt over de enorme tragedier som sker både i Sydafrika og i landet lige nord for os, Zimbabwe.
I Sydafrika er det mest uventede fænomen blevet en virkelighed rundt omkring i landet: Frygt og had for folk fra andre lande, som har boet i Sydafrika igennem mange år. Pludselig har dette ført til voldelige angreb på ”de fremmede”, mindst 60 mennesker er blevet dræbt, og
tusindvis har måttet flygte for deres liv og har siden
boet i primitive flygtninge-lejre i udkanten af de større byer.

Et opmuntrende vidnesbyrd
Midt i alt det sørgelige hørte vi for nylig et opmuntrende vidnesbyrd fra en af kirkelederne i Soshanguve, Pastor Albert. Han fortalte hvordan han og flere andre ledere var blevet enige om at de ville stå sammen om at modvirke hadet og volden overfor de fremmede omkring dem. De erklærede et løfte om at de ville beskytte de udlændinge som var i deres respektive dele af byen. Det er en skøn kendsgerning at Soshanguve kun har oplevet en lille brøkdel af den skade som stammehadet ellers har forvoldt i andre dele af landet.
Zimbabwe
Begivenhederne i Zimbabwe har givet os en stor sorg. I dette land hvor vi førhen kunne komme på ferie og nyde gode, velholdte forhold, er der nu umenneskelige forhold. Den nuværende regering vil for enhver pris holde på magten, selvom oppositionspartiet har vundet flertallet i et valg for ikke så mange uger siden. Landet som helhed er forarmet og har verdens højeste inflations procent. Der vises en ufattelig indstilling af ligegyldighed fra ledende politikere i Sydafrika, og mange af os har det store spørgsmål på læberne: ”Hvornår er der nogen der vil gøre noget ved dette uhyggelige problem, som er så tæt på os?”

Sponsor ordningen

Vi er lykkelige for at kunne fortælle at det går fremad med ”sponsor ordningen”, som vi for nylig indførte, til fordel for forældreløse børn i Sydafrika og Zambia.

Der er nu 10 forældreløse og sårbare børn som har en sponsor forældre (eller forældrepar) i Danmark. Dette giver os gode muligheder for at bringe langsigtet hjælp til børnene.

For dem af jer, som endnu ikke er blevet opmærksomme på sponsor ordningen, vil vi her lige nævne de enkelte skridt som skal tages for at en person i Danmark kan blive sponsorforældre for et barn i Sydafrika:

1. Meld dig som sponsor/sponsor-par hos Projekt HAAB i
Danmark, v. Mikael Thomsen,
Blokvej 18, st. 22,
9800 Hjørring.
e-mail adresse: info@projekthaab.dk

Tlf. 98 13 32 32 Mobil 30 22 96 14

Eller direkte til os i Sydafrika:
Tove og John Thomsen,
P.O. Box 1326,
Montana Park,
0159
South Africa
e-mail adresse: mma@afnet.org

Toves mobil: +27 72 746 0711
Johns mobil: +27 72 746 0670

2. Du vil derefter få tilsendt et lille udvalg af billeder af de
børn, som Projekt HAAB har direkte ansvar for.
Så kan du vælge det barn som skal være dit sponsor-
barn, og give os besked.

3. Disse oplysninger vil blive indført i vores database for
de 108 børn fra Saint Francis Skole i Soshanguve, og
en ”velkomstpakke” bliver sendt til dig med
informationer om barnet og dets personlige forhold,
og de kulturelle og geografiske forhold som omgiver
det.

4. Melder du dig som sponsor, forventes det at du
indbetaler Kr.250,- per måned som støtte for dit barn.

5. Det forventes også af en sponsorforældre, at
vedkommende tager det seriøst med at bede
for barnet.
-------------------------------------------------------------------
Et dødsfald i familien hjemme i Danmark.
Toves mor, Gerda Hansen, døde søndag d.27.april 2008 i Aalborg. Hun var næsten 87 år gammel og havde levet et fuldt liv, som hustru, mor, og bedstemor til en dejlig flok børnebørn, og oldemor til en voksende flok skønne unger. ”Mormor Gerda” besøgte os, sammen med sin mand, Knud Hansen, fulde syv gange i løbet af den periode hvor vi levede i Zambia. Gerda og Knud var trofaste forbedere for missionsarbejdet, og de støttede det så længe vi kan huske. En stor tak til Gud for sådanne selvopofrende mennesker.
Tove nåede at være sammen med sin mor i den sidste halve time før hun døde; et svært men kostbart øjeblik.

Med kærlige hilsener,
Tove og John