Missions-mobilisering i Afrika - Januar 2008

Nyhedsbrev fra Tove og John Thomsen, januar 2008

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses… I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen.” (Hebræerbrevet 11:1, 8)

Når Gud kalder os og sender os til steder og opgaver som han har bestemt, kan vi være helt trygge ved tanken om at han er med os, hvor de steder end måtte være. Dette oplevede vi i året der gik, 2007, og vi giver ham æren for hans velsignelse i tjenesten.


Lokalt i Pretoria-området kunne vi glæde os over udviklingen og væksten i arbejdet med åbningen og igangsættelsen af hjælpecentret for AIDS-ramte, forældreløse børn iSoshanguve. Et samarbejde med en skole, ”Saint Francis Primary School” blev indledt lige før udgangen af skoleåret i december, og herigennem skal vi i denne måned (januar 2008) begynde på at forsyne 62 forældreløse børn med en månedlig hjælp i form af ”madposer”. Sådan en portion mad indeholder de vigtigste ingredienser for sund kost, og er et vigtigt supplement til et barns mad; mængden af posens indhold rækker til yderligere 2 – 3 andre af barnets brødre, eller søstre. Ved uddelingen af madposer til børnene får vi også mulighed for at lære deres personlige forhold
nærmere at kende. I mange tilfælde er der tale om børn som kommer fra ekstremt svære baggrunde, hvor de har lidt under misbrug af forskellige slags.

Pastor Jack Baloyi

Strømsvigt skaber alvorlige uroligheder i landet
Sydafrikas strømforsyning er begyndt at svigte mange timer ad gangen næsten dagligt. Dette forårsager alvorlige problemer i alle dele af samfundet. Store trafikkryds er i uorden så bilerne må ’føle’ sig frem; fabrikker taber millioner når arbejdet sinkes i lange perioder ad gangen; kritiske situationer opstår i hospitaler f.eks. ved afbrydelser af operationer; elektriske tog står stille i timevis og passagerer når ikke på arbejdspladserne til tiden. For nogle dage siden
opstod der så store frustrationer, at togvogne til en værdi af mange millioner Rand blev brændt i stykker af hidsige demonstranter. I Soshanguve blev strømafbrydelserne foretaget i én blok af bydelen ad gangen. Folk i det ene sted blev irriterede på deres naboer i den næste blok, og
voldelige episoder fandt sted. Urolighederne skaber ogsåsikkerheds-problemer for os, bl.a. med at komme ud til skolerne og børnecentrene i Soshanguve. Hver gang må vi sørge for at vi bliver eskorteret af en af vore venner, som f.eks. Pastor Jack Baloyi fra Christian Celebration Centre.

Skolebørn i Soshanguve

Zambia

I året 2007 havde vi en markant stigning i vores indsats i Zambia. Som mange af jer ved er Zambia ”vores” første missionsland. Tove og jeg og vores tre første børn ankom der i 1978, og vi tilbragte elleve spændende og lærerige år i landet. Så man vil nok kunne forstå, at det har været en særlig stor glæde for os at være på besøg der igen.

En cirkel er blevet sluttet
Det er ret stort for mig at tænke på, at min ven, Johan Combrinck, og jeg havde vores drengetid sammen i Zambia. Han er også grundlæggeren og lederen af AFnet. I 1984 da han var teologi-studerende i USA, besøgte han os i Kaniki Bible College, og han lærte også nogle nøgle personer i landet at kende. En af disse var Henry Mumba, som er kirkeleder, og også en vigtig person for os, idet han er et AFnet team-medlem, og bor i Zambias Luapula Provins. Jeg kan ikke lade være med at se, at en ”cirkel” er blevet sluttet: Tove og jeg var missionærer i Zambia – senere i Tanzania – derefter Sydafrika – og nu har vi igen et varmt samarbejde med Guds folk i Zambia.
Tove og vores søn, Peter, og jeg tog på en kort ferie til Victoria Vandfaldet ved Livingstone i december.

Peter og Tove ved Victoria-vandfaldet, december 2007

På en tidligere missionstur til Zambia i 2007 havde jeg mulighed for at dele visionen om ISOM (vores video-baseret bibel-kursus) med en pastor i Jabulani Children’s Village, som ledes af Ruth og Tom Dufke. På det ene sted er der, foruden omsorgen for cirka 30 forældreløse børn, både et savværk, en bananplantage, en nystartet menighed, og der er arbejde til omkring 70 personer. Denne sammensætning af omsorg for børn og enker, og projekter som skaber grundlag for et ”selvbærende” arbejde, er et godt eksempel til efterfølgelse.

Med kærlige hilsener,

Tove og John Thomsen

Forbønsemner:

- Bed for de mange forældreløse børn i Soshanguve; bed om at de må have en fremtid.

- Bed for de skoler som vi arbejder sammen med, at de må blive bevaret fra den tiltagende uro og korruption som præger Sydafrikas skolesystem.

- Velsign ”Christian Celebration Centre” som er et lys tårn i samfundet.

- Bed for landets politiske anførere, at de må vælge retfærdighed og barmhjertighed i ledelsen af landet.

- Bed for os, at vi uhindret må kunne forkynde evangeliet om Jesus i dette land og hele det sydlige Afrika. Bl.a. at Tove og Johns opholdstilladelse i Sydafrika må blive fornyet, 1. marts 2008.

Tak til Gud for:

- Udvidelsen af arbejdet i både Sydafrika og Zambia.

- Støtten og forbønnen i Danmark og Sverige for arbejdet i Sydafrika.

- Sundhed og inspiration i tjenesten for Tove og mig, såvel som de andre i AFnet-teamet

For at støtte visionen så klik på "partnerskab" foroven

Missions-mobilisering i Afrika - nov. - dec. 2007

Nyhedsbrev fra Tove og John, november – december 2007

”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.”
(Esajas 9:5)

VISIONEN PÅ VINGER

- fokus på Zambia

Vi fik beskeden over min mobil-telefon imens vi ventede i Ndola Lufthavn i Zambia: ”Vi beklager det meget, men vores Charter fly har lige måttet vende tilbage til basen på grund af et teknisk problem. Men vi arrangerer for et fly fra et andet selskab til at møde jer i Ndola og tage jer videre på jeres rejse til Mansa.”

Vi var en gruppe på fire som stod i afgangshallen i den lille lufthavn. Vi kiggede hen over landingsbanen, og bag den kunne vi se himlen med nogle mørke skyformationer. Det var også sent på eftermiddagen og tusmørket begyndte at tage til. Nu var det et stort spørgsmål om vi ville kunne regne med at komme af sted samme dag, eller om vi måtte vente og håbe på bedre vejr næste dag.
Men kort før solnedgang havde vi krydset hen over Congo-”tangen” og var landet i Mansa. Flyveturen havde varet i cirka 40 minutter, men den havde sparet os for en femten timers opslidende biltur.
LUAPULAFLODEN - set fra luften

Rejsens formal var at vi kunne nå frem til Mansa på den kortest mulige måde. Mine tre medpassagerer var fra England. De havde vist en særlig interesse for AFnets arbejde i Zambia, og var ivrige efter at se det, som allerede var nået. Vi så også frem til at nyde fællesskabet med Henry og Esther Mumba og de mange andre kristne i Mansa og nabobyen, Samfya.
I løbet af to dage fik vi set nok til at fylde en dagbog med vore indtryk. Bortset fra udsigten fra flyet henover bush landskabeti den smalle strimmel af Congo (som ligger mellem Ndola og Mansa), opholdt vi os længe nok i Mansa til at opleve nogle af de mest betydningsfulde ting:

• Menigheden i Mansa og en søndagsgudstjeneste; et møde med de forældreløse børn.


• Se byggepladsen hvor børnecentret for de AIDS-ramte børn bliver bygget.


• Besøge studerende ved ISOM Bibelskolen i den idylliske by, Samfya, som ligger på Mweru-søens kyst.


• Den halvfærdige kirke-bygning i Samfya.


• Se pastor Henrys farm og de mange banan-træer som har brug for bedre vandings-muligheder.

Vi kunne tydeligt se, at et stort og krævende arbejde var blevet gjort i denne del af Zambia. Snesevis af studerende havde gennemført ISOM diplom-kurset, og der var gode rapporter om nye kirker som var blevet plantet i regionen. Hvilke specifikke behov havde de for udviklingen fremover?

For bare at nævne nogle få, er der et presserende behov i Samfya for et overnatningssted for gruppen af ISOM-studerende, som kommer langvejs fra og har brug for at kunne blive natten over.

Børne-centret for de AIDS-ramte, forældreløse børn i Mansa skal bygges færdigt for at arbejdet med de mange børn kan ske i ordentlige faciliteter.

En pumpe og et vandingsanlæg er meget tiltrængt, så farmen kan give produkter nok til livets ophold for Pastor Henry, hans familie, og de mange besøgende som kommer hos dem.


Der er brug for at endnu en farm bliver startet, for at der kan genereres afgrøder og penge til de daglige omkostninger ved børnecentret.

En meget betagende kendsgerning ved arbejdet i dette område af Zambia – som vi også ser i mange andre steder i Afrika: Vi taler ikke længere om kolonitidens ”Missions-stations arbejde”. De modne kirker i Afrika i dag modtager fortsat besøgende, så som Bibel-lærere, eksperter i HIV/AIDS, og andre fra den vestlige verden, MEN disse kommer kun per indbydelse. Det er en ære for os at arbejde side om side med sådanne mænd og kvinder, ledere i Afrikanske kirker, som dem vi har nævnt i dette nyhedsbrev.

ZAMBIA, EN NATION MED HÅB

• EN UDVALGT NATION
  Er det på sin plads at vi omtaler Zambia som en ‘udvalgt nation’? Landets historie over de sidste 50 år synes at understrege dette. Fra at have været en koloni-stat under det Britiske imperium, blev det givet sin selvstændighed i 1964. I den samme periode var der en vågnende og voksende åbenhed overfor Guds ord. Bibelen blev en bestseller i befolkningen hvoraf de fleste i nationens 73 stammer førhen havde været analfabeter.
  Adskillige missions bogforlag i England og USA gav en særlig støtte til udbredelsen af kristent litteratur, som muliggjorde starten af kristne boghandlere i alle Zambias største byer.
  Folkets hjerter og sind blev gjort modne til en særlig besøgelsestid fra Gud. I løbet af 60’erne og fremover i de sidste årtier i det tyvende århundrede, nåede evangelisation og menighedsplantning ud i de fleste dele af nationen. Et ret stort antal bibelskoler blev startet og derved blev der givet adgang til systematisk teologisk undervisning og tjeneste.

Mad deles ud tilforældreløse børn i Mansa

• - OFFICIELT ERKLÆRET SOM EN KRISTEN NATION
  I 1994, udtalte den nyvalgte præsident i Zambia – Frederick Chiluba – at nationen officielt var erklæret som en kristen nation. Alle partierne i landet var ikke enige i at dette var et klogt træk, men indtil dags dato har det vist sig at være til stor gavn som en ”døråbner” for udbredelsen af evangeliet om Kristus, selv ud over landets grænser. Selvom nationen har været igennem mange turbulente begivenheder siden da, og en ny regering blev valgt, så er denne erklæring af Zambia som en kristen nation blevet opretholdt.
  
  - NATIONEN ZAMBIA ER BLEVET OPLØFTET
  Ved en sammenligning af levestandarden i Zambia midt i 70’erne til forholdene i dag, siger folk som har været vidne til begge perioder, at landets situation er meget forbedret.
  
  Tilbage i 1978 oplevede vi som missionær-familie at infrastrukturen var i en frygtelig dårlig tilstand. Det var svært for os at finde de mest basale af livets nødvendigheder, såsom mel, brød, mælk og de fleste andre af de varer som man normalt regner for givet. Når vi ved besøg for nylig så på forholdene, måtte vi udbryde: ”Der er ingen sammenligning! …Nu kan vi finde alle de ting som manglede dengang, og endda meget mere.”
  
  Det virker meget tydeligt at indflydelsen fra kristen etik har bidraget til et betydeligt skift i det zambianske folks verdensbillede, og dette har forårsaget en dramatisk forandring, til fordel for nationens velbefindende. Den er blevet opløftet!
  
  Billedet som hermed er malet betyder ikke at alle problemer er blevet fjernet, men den zambianske nation bevæger sig i en retning som giver fremgang i mange af livets områder.
  Vi tror på at dette har direkte at gøre med Guds ords indflydelse, som stadigvæk har en stærk effekt på store dele af nationen. Fra Zambia bliver evangeliet om Jesus Kristus også bragt til befolkningsgrupper som bor udenfor landets grænser.
  Vi føler os meget privilegeret ved at kunne arbejde side om side med Guds tjenere her. Lad os bede om at denne ”port” til det centrale Afrika må forblive åben for os.
  

Med kærlige hilsener,
Tove og John

Hvis du er interesseret i at støtte visionen, så klik på "partnerskab" foroven.

Missions-mobilisering i Afrika - Julen 2007

Sikke en stor glæde, julens budskab bringer til hele verden. Sammen med jer glæder vi os over Guds fantastiske gave: hans egen søn, Jesus Kristus.

Når alt andet blegner, selv vores mest velmente ord, vores bedste indsatser for at hjælpe og glæde andre, så er der faktisk kun den ene ting som virkelig holder: Gud gav sin søn for os!

De fleste af jer har modtaget vores månedlige nyhedsbrev i årets løb, enten i form af e-mail eller som papir breve. Derfor er denne hilsen ikke tænkt som en gentagelse af detaljerede beretninger. Den er mest af alt ment som en varm julehilsen til jer alle… og herude har vi virkelig varmt vejr, årets varmeste. Der skal lidt ekstra fantasi til for at komme i en ”dansk julestemning” når man går rundt i shorts og sandaler. Men vi gør vores bedste, og I skal vide at det har en ekstra betydning for os med det ”danske”, når vi ved højtiden tænker på vores familie og venner på en særlig måde.

I år har vi den store glæde at have vores søn, Peter, på besøg i julemåneden. Peter bor til hverdag i Kolding og er under uddannelse som tømrer. Han har for nylig gennemført et bibelskole-studie per korrespondance. Studiet hedder ”ISOM ”(International Studies of Ministry) og hovedkvarteret er her på missionsbasen, AFnet. Grupper/skoler samles mange steder i Afrika og benytter sig af disse studie-materialer. I en gruppe som mødes hver uge på AFnets grund, blev årets sidste samling holdt d.10. december 2007, og i den anledning fik Peters overrakt sit diplom.

Når vi ellers ser tilbage over 2007, er vi fyldt af tak til Gud for hans velsignelse hele året igennem. Vi nævner her nogle få begivenheder:

- Det første, jeg vil nævne, er med både smerte og tak: Min søster Elisabeth døde d.9. marts 2007. Selvom hendes liv blev alt for kort, var hun med til at velsigne og berige utrolig mange mennesker. Hun var kendt for hendes inderlige forhold til Gud; hun var ét af de sjældne mennesker der havde forbønnens nådegave. Jeg savner min søster.

- Færdiggørelsen og den officielle åbning af et hjælpe-center for forældreløse børn i Soshanguve, en halv times kørsel nord for os. Centeret kan tage sig af cirka 100 børn, med mad, tøj, hjælp med skolelektier, leg og kærlig omsorg.

- Tove og Johns tre måneders besøg i Danmark, juni – juli – august 2007. Det var skønt at se jer alle sammen, fordelt rundt omkring i landet, og ved stævnet i Kolding. Det var en stor opmuntring at opleve jeres interesse omkring arbejdet i Sydafrika.

- Heidis vielse til Brian i Hillerød, d.2.juni, 2007. En smuk og stor dag!

- John på missionsrejser i Zambia tre gange i løbet af 2007:

• Første tur var i forbindelse med Apostolsk Kirkes 50 års jubilæums-stævne i Zambia i begyndelsen af juli måned. Cirka 1000 mennesker var samlet i den anledning, og det var fantastisk at se mange gode venner og høre deres beretninger om alt det, Gud har gjort igennem de mange år.
• Den anden tur var i september, hvor jeg var med til at køre et hold på ni personer op til Mansa i Zambias Luapula Provins. Vi besøgte adskillige menigheder i egnen med undervisning og forkyndelse. Det var betagende at se det store arbejde, som gøres til hverdag i området, bl.a. omsorg for forældreløse børn.
• Tredje rejse var et ”lynvisit”, 15-20.nov., hvor jeg ledsagede tre engelske venner, som skulle se AFnets arbejde i Zambia. En fem dags tur med en masse indhold. Et nyhedsbrev med fokus på Zambia bliver også sendt ud på bloggen, umiddelbart efter denne hilsen.
  
  Tak for jeres interesse, forbøn og støtte i året der gik! Tak fordi så mange af jer er blevet medlemmer af ”Projekt HAAB Danmark”. Medlemsantallet er støt voksende og dette betyder at vi snart vil kunne udføre nogle ting med endnu større ressource muligheder end hidtil. Dette er I direkte med til at bygge op, ved bare at være medlemmer af foreningen. Se nærmere om dette på hjemmesiden: www.projekthaab.dk

Vi ønsker jer et rigt, velsignet nytår,

Tove og John Thomsen