Missions-mobilisering i Afrika - maj 2007

Nyhedsbrev fra Tove og John, maj 2008

”Overgiv din vej til Herren, stol på ham så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag” (Salmernes Bog 37:5-6)

Euroclass for femte gang!
Den 2. maj 2008 kørte to minibusser med medarbejdere fra AFnet ind til Johannesburg lufthavn, for at tage imod femten dejlige mennesker fra Danmark.
Det var Jørgen og Inge Fuchs, grundlæggerne og lederne af missions-skolen, Euroclass, i Kolding, sammen med en medleder, Maria, og så 12 friske og ivrige unge Danskere. Det var femte gang i løbet af de sidste 5 år, at et Euroclass hold besøgte os.
Der var noget specielt højtideligt ved dette besøg, idet det nu er sidste år i en række af 17 år, at lederparret står som ledere af skolen. Derefter bliver ansvaret videregivet til en af de yngre ledere i Danmark, Peter Hedelund. Men så højtideligt var nu alligevel ikke; det kunne det næsten ikke være med al den humor og smittende livsglæde som kendetegnede holdet.

De 15 danskere kom for at være sammen med os i missionsarbejdet. De brugte Euroclass-skolens særlige måde at præsentere evangeliet på, igennem drama-stykker, musik, dukketeater og personlige beretninger om deres tro. I løbet af to uger nåede vi at besøge adskillige skoler, vore to hjælpecentre for forældreløse børn, et par af de kirker, som vi arbejder sammen med, og et hospice. Alle disse steder er placeret i den store bydel, Soshanguve, nord for Pretoria.
En våd start
Det allerførste sted, holdet præsenterede deres budskab, var udenfor et supermarked, og det foregik i
silende regn. Mange af de forbipasserende stoppede op og oplevede de unge europæeres sang, drama og musik, midt i deres afrikanske township. Det var en våd start, men i resten af perioden var vi fri for regnvejr ved de mange andre udendørs begivenheder.

Et helt specielt hospice
Et af stederne, et hospice, oplevede vi som noget helt specielt. Lederen, Claudia, har formået at opbygge et hjem, hvor syge mennesker får den bedst tænkelige omsorg. I løbet af det sidste års tid er snesevis af mennesker, der kom som døende, blevet hjulpet til et nyt liv, med et styrket immunforsvar og tro og håb for deres fremtid.

Euroclass-holdets indsats sammen med os var med til at opmuntre flere tusind skolebørn, og bringe glæde og trøst til mange lidende børn og voksne.

Enorme tragedier
Imens vore danske venner var på besøg, kunne vi ikke undgå at tænke alvorligt over de enorme tragedier som sker både i Sydafrika og i landet lige nord for os, Zimbabwe.
I Sydafrika er det mest uventede fænomen blevet en virkelighed rundt omkring i landet: Frygt og had for folk fra andre lande, som har boet i Sydafrika igennem mange år. Pludselig har dette ført til voldelige angreb på ”de fremmede”, mindst 60 mennesker er blevet dræbt, og
tusindvis har måttet flygte for deres liv og har siden
boet i primitive flygtninge-lejre i udkanten af de større byer.

Et opmuntrende vidnesbyrd
Midt i alt det sørgelige hørte vi for nylig et opmuntrende vidnesbyrd fra en af kirkelederne i Soshanguve, Pastor Albert. Han fortalte hvordan han og flere andre ledere var blevet enige om at de ville stå sammen om at modvirke hadet og volden overfor de fremmede omkring dem. De erklærede et løfte om at de ville beskytte de udlændinge som var i deres respektive dele af byen. Det er en skøn kendsgerning at Soshanguve kun har oplevet en lille brøkdel af den skade som stammehadet ellers har forvoldt i andre dele af landet.
Zimbabwe
Begivenhederne i Zimbabwe har givet os en stor sorg. I dette land hvor vi førhen kunne komme på ferie og nyde gode, velholdte forhold, er der nu umenneskelige forhold. Den nuværende regering vil for enhver pris holde på magten, selvom oppositionspartiet har vundet flertallet i et valg for ikke så mange uger siden. Landet som helhed er forarmet og har verdens højeste inflations procent. Der vises en ufattelig indstilling af ligegyldighed fra ledende politikere i Sydafrika, og mange af os har det store spørgsmål på læberne: ”Hvornår er der nogen der vil gøre noget ved dette uhyggelige problem, som er så tæt på os?”

Sponsor ordningen

Vi er lykkelige for at kunne fortælle at det går fremad med ”sponsor ordningen”, som vi for nylig indførte, til fordel for forældreløse børn i Sydafrika og Zambia.

Der er nu 10 forældreløse og sårbare børn som har en sponsor forældre (eller forældrepar) i Danmark. Dette giver os gode muligheder for at bringe langsigtet hjælp til børnene.

For dem af jer, som endnu ikke er blevet opmærksomme på sponsor ordningen, vil vi her lige nævne de enkelte skridt som skal tages for at en person i Danmark kan blive sponsorforældre for et barn i Sydafrika:

1. Meld dig som sponsor/sponsor-par hos Projekt HAAB i
Danmark, v. Mikael Thomsen,
Blokvej 18, st. 22,
9800 Hjørring.
e-mail adresse: info@projekthaab.dk

Tlf. 98 13 32 32 Mobil 30 22 96 14

Eller direkte til os i Sydafrika:
Tove og John Thomsen,
P.O. Box 1326,
Montana Park,
0159
South Africa
e-mail adresse: mma@afnet.org

Toves mobil: +27 72 746 0711
Johns mobil: +27 72 746 0670

2. Du vil derefter få tilsendt et lille udvalg af billeder af de
børn, som Projekt HAAB har direkte ansvar for.
Så kan du vælge det barn som skal være dit sponsor-
barn, og give os besked.

3. Disse oplysninger vil blive indført i vores database for
de 108 børn fra Saint Francis Skole i Soshanguve, og
en ”velkomstpakke” bliver sendt til dig med
informationer om barnet og dets personlige forhold,
og de kulturelle og geografiske forhold som omgiver
det.

4. Melder du dig som sponsor, forventes det at du
indbetaler Kr.250,- per måned som støtte for dit barn.

5. Det forventes også af en sponsorforældre, at
vedkommende tager det seriøst med at bede
for barnet.
-------------------------------------------------------------------
Et dødsfald i familien hjemme i Danmark.
Toves mor, Gerda Hansen, døde søndag d.27.april 2008 i Aalborg. Hun var næsten 87 år gammel og havde levet et fuldt liv, som hustru, mor, og bedstemor til en dejlig flok børnebørn, og oldemor til en voksende flok skønne unger. ”Mormor Gerda” besøgte os, sammen med sin mand, Knud Hansen, fulde syv gange i løbet af den periode hvor vi levede i Zambia. Gerda og Knud var trofaste forbedere for missionsarbejdet, og de støttede det så længe vi kan huske. En stor tak til Gud for sådanne selvopofrende mennesker.
Tove nåede at være sammen med sin mor i den sidste halve time før hun døde; et svært men kostbart øjeblik.

Med kærlige hilsener,
Tove og John

Missions-mobilisering i Afrika - april 2007

Nyhedsbrev fra Tove og John, april 2008

”Folkeslagene skal glæde sig og juble, for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden” (Salmernes Bog 67:5)

En kort rejsebeskrivelse, fra det sydlige Afrika
Tre af os fra AFnet skulle på et besøg i Zambia, helt oppe i Luapula Provinsen.
Efter en flyvetur fra Johannesburg til Lusaka i Zambia på den 13. april, nåede vi samme dag at besøge en nyplantet menighed i en bydel ved navn, Matero. Vejen dertil var i så dårlig en forfatning at vi måtte stå ud af bilen og gå de sidste 100 meter til fods.
Men da vi kom ind i lokalet hvor menigheden var samlet, oplevede vi en atmosfære af glæde og varmt fællesskab som var helt speciel, og det var en sand glæde for mig at dele Guds ord med dem.
Fra Lusaka af var vi fire personer på turen, dvs. Adrian (sagfører, og med i AFnets bestyrelse) fra Sydafrika, Johan, leder af AFnet, Pius (zambiansk pastor og forretningsmand), og mig – John, dansk missionær og AFnet team-medlem.

Missionsturens formål
Missionsturens formål var at besøge AFnet-arbejdet i distriktet omkring Mansa by. Fra Lusaka var det i starten vores hensigt at køre den lange vej uden om den ”arm” af Congo som stikker ned i Zambia. Ingen af os havde prøvet at køre direkte hen over ”armen” i de sidste 20 år, da der har været så meget krig og korruption i det stakkels land. Men vi kørte først til Kaniki Bible College hvor vi kunne overnatte, og også besøge børnelandsbyen, ”Jabulani”, lige i nærheden af bibelskolen. Jabulani er cirka 10 år gammelt og ledes af det danske par, Tom og Ruth. Det var betagende at se alle de gode tiltag som finder sted der. De har skabt et missions-projekt som er i stand til at bære de fleste af sine egne daglige udgifter. Vi, gæsterne, var ude på at lære alt det, vi kunne af det danske missionærpar, så vi kunne have så mange gode ideer som muligt med os til vores rejsemål, Mansa.

Hen over Congo-tangen
Den efterfølgende dag skulle vi så på den helt specielle biltur på tværs hen over Congo-tangen. Selvom vi havde hørt mange gode råd, både for og imod at tage denne rute, så tog vi i sidste ende denne vej til Mansa. Men da vi først var på vej og kommet igennem den temmelig primitive grænsepost, gik turen forbavsende let. Vi nåede over til den anden side og måtte krydse Luapula floden på en lille færge, men så var vi også fremme i Mansa tidligt på eftermiddagen. Ved at bruge denne vej, i stedet for at køre hele vejen udenom ”tangen”, sparede vi cirka 9 timers kørsel.

Vi skulle bo i Mansa, hovedbyen i Luapula, hvor vores AFnet medarbejdere og nære venner, Esther og Henry bor. Henry er landsleder for Apostolsk Kirke i Zambia, og Esther er oversygeplejerske i det lokale hospital.
De forældreløse børn i området
Selv uden andre faciliteter end kirkebygningen, er menigheden begyndt på at række ud til de forældreløse børn i området. Der er i øjeblikket 60 sådanne børn som kommer og får hjælp fra menigheden.
Opbygningen af et børnecenter på kirkens grund har længe været under vejs, og det var et af de vigtige emner som vi skulle se grundigt på, for at der kunne komme mere ”skub” i projektet. Børnecentret for forældreløse AIDS-børn bliver af samme format som dem der er blevet opført og igangsat i Sydafrika, og der bliver plads til 100 børn som vil kunne have et sikkert sted at komme i og få trøst, omsorg, mad, tøj, leg, og mere af det som ethvert barn har brug for.

Som et langsigtet støtteprojekt for arbejdet iblandt børnene har Henry Mumba igangsat et farmprojekt udenfor byen, hvor flere afgrøder dyrkes, bl.a. bananer. Bananplantagen har været igennem en vanskelig tid og der var derfor brug for nogle nye ideer og flere redskaber for at projektet kunne komme til at lykkes. Derfor bliver der nu investeret i et vandings-anlæg med pumpe, vandtanke og rørledninger ud til alle træerne.

I nabobyen, Samfya, er der også en levedygtig menighed, hvor fra der udføres bibelskolestudier, igennem video-baseret undervisning. Hver gang jeg kommer på besøg her bliver jeg mindet om Toves og mine fire år i Tanzania, hvor vi boede i en fiskerlandsby, som på mange måder kunne ligne Samfya.
Menighedens leder, Bernhard, giver sig 100% i det daglige arbejde, flere hold har opnået at få deres diplom i Bibelske Studier. Menigheden er et resultat af at Bernhard selv blev udrustet igennem de samme studier, og derved sat i stand til at kunne opbygge en menighed og give den en sund undervisning i Guds ord.
Flere andre steder har det samme mønster været tilstede, oplæring – inspiration – start af menighed. F.eks. kan nævnes Nchelenge, hvor der snart skal være afslutningsfest for 12 elever. Her vil Tove og jeg kunne være til stede i juli måned. Endnu et sted ligger meget langt ude. Stedet hedder Kaputa og vejene dertil er meget dårlige, men der er blevet bygget både kirkebygning og pastor-hus, og der gøres en virkelig indsats for at opbygge en levende meninghed. Udfra disse menigheder er der en vedvarende evangelisation i området, og snesevis af små hus-menigheder er blevet startet over de sidste 4 – 5 år.

Visionen, Gud har givet os, er at der skal blive ved med at være elever som bliver oplært i Hans ord, og inspireret til at starte nye menigheder. Hver menighed vil blive udrustet til også at være et ”trygt sted” hvor de forældreløse børn vil kunne finde accept og kærlighed.

Med kærlige hilsener,
Tove og John