forside kontakt partnerskab english

Friday, November 28, 2008

Missions-mobilisering i Afrika - oktober 2007

Nyhedsbrev fra Tove og John, oktober 2008

”Hvordan holder en ung sin sti ren? - Ved at følge dine ord! …Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.” (Salmernes Bog 119:9,11)



Guds ord skal være i centrum
Grundlaget for alt det, vi tager os for i Afrika, er Guds ord. Det gælder altså ikke kun for den ”kirkelige” del af arbejdet, men for eksempel også når det drejer sig om at bygge hjælpecentre for forældreløse, AIDS-ramte børn, eller selve omsorgen for disse børn. Både børn og medarbejdere skal vide at Guds ord er i centrum for alt hvad der sker. Dermed får de også mulighed for at kende ham personligt, som den fantastiske ven, fader, og frelser, som han er for alle som kommer til ham.
Specielt når vi ser på nye menigheder som er blevet ”plantet” forskellige steder i Afrika, ser vi hvor afgørende det er, at lederne bliver grundigt funderet i Guds ord.




AFnets video baseret undervisning,
International School of Ministry (ISOM).
Her ses et diplom og et studiehæfte



I Zimbabwe, den manglende lederundervisning
Jeg hørte for nylig om et eksempel fra Zimbabwe. Dette angik tusindvis af menigheder, som var blevet startet i løbet af årtiet, 1990 til 2000. Der blev gjort en kæmpe investering i at ”plante” alle disse menigheder, men så begyndte den forfærdelige periode, da landets præsident fik sat en stopper for al udvikling af landets økonomi og infrastruktur, og det gik fra værre til værst. I dag følger hele verden med i rapporterne om et land i undergang, hvor tusindvis dør af sult, og sygdomme breder sig uhindret.
De mange menigheder som var blevet grundlagt, er meget svage, og flere af dem eksisterer ikke længere. Hvorfor? Svaret fik vi fra en kristen leder fra Zimbabwe som var på besøg i Sydafrika: Med dyb sorg sagde han, ”Det skyldes at menighedsplanterne i sin tid, på trods af alt deres iver, manglede den mest afgørende faktor for at de spæde
menigheder ville kunne overleve og vokse sundt: De manglede grundlæggende undervisning i Guds ord angående det kristne liv, angående sundt lederskab, og angående en holdbar opbyggelse af kirken.

Opbygge de nye kristne ledere
Dette er blevet af stor vigtighed for os i AFnet teamet, mere end nogensinde før. Det nytter ikke noget at vi igangsætter evangelisation af tusindvis af mennesker, eller opstarten af hundredvis af nye menigheder – hvis vi ikke samtidigt bygger de nye kristne ledere og de nye menigheder op ved en sund og stærk indføring i Guds ords sandheder.
Vi har et godt undervisnings redskab i form af 1½ års ledertræning, bygget helt på Guds ord. Det hedder ”International School of Ministry”(ISOM), og er i brug i mange af Afrikas lande, f.eks. Sydafrika, Zambia, Congo m.fl. Undervisningsformen er speciel god fordi den er video-baseret og kan tages derhen hvor behovet er, i modsætning til den gamle model, hvor eleverne måtte forlade familie og menighed for at være på en bibelskole i længere tid. ISOM- pensummet bliver leveret på video, sammen med studiehæfter.

ISOM - elever ved en afslutningsfest i Zambia

Oversættelse til Bemba
Vi har konkrete planer om næste år at få startet på en oversættelse af hele kurset til Bemba sproget, som er Zambias største og som også tales af flere millioner mennesker inde i nabolandet, Congo. Der skal laves oversættelse af indtalingen af tolkningen ved en kvalificeret Zambiansk person. Dette gælder også studie bøgerne som følger med.

ISOM-materialerne er blevet oversat til adskillige afrikanske sprog, f.ek. Shona (Zimbabwe), og Swahili (Øst Afrika). Vi kan næsten ikke vente til også at have Bemba udgaven klar. Første del af oversættelsesarbejdet skal gøres hjemme på AFnet-kontoret. Derefter tager vi til Zambia for at fuldføre det.

Forkælet med familiebesøg
I år er Tove og jeg blevet forkælet med mange besøg af familie, dvs. børn, svigerbørn og børnebørn. Dette gør at afstanden imellem os og dem ikke føles helt så lang som den faktisk er. Vi siger til hinanden engang imellem: ”De er jo ikke længere væk end en billet og mindre end et døgns flyverejse!”
Vi får også besøg af venner fra Danmark fra tid til anden, og altid oplever vi at deres interesse for arbejdet herude er stor, og at det får betydning for dem efter de er rejst hjem igen.
Vi har dem ofte med os når vi alligevel skal ud til børnene eller menighederne i den store ”township”, Soshanguve. For nylig havde Tove besøg af hendes veninde, Birthe Hyttel.


Et trekløver
Her har vi et ”trekløver” som arbejder sammen med os for de forældreløse børns skyld.
Den ene part er den lokale menighed, og det er den vigtigste, for den står i direkte samarbejde med os. Det også den som har ansvaret for den daglige omsorg for børnene.
Den anden part er hjælpecenteret som altid placeres lige ved siden af kirken. Her kommer børnene og får mad, omsorg og kærlighed. I dag er de fleste af børnene fra 7 til 12 år gamle, men det er vores håb at kunne se dem vokse en god vækst og være i stand til at klare sig selv når de når til 18-19 års alderen.
For det tredje er der skolerne. Her har vi et fint samarbejde med skolelederne og lærerne, og flere af disse er personlige kristne. Her finder den første kontakt til de forældreløse børn sted, og lærerne er i en god position til at kunne få fat i de relevante oplysninger om børnene. Lærerne hjælper os med at få lært børnene at kende, og derefter at få dem sluset ind i vores og kirkens hjælpeprogram.

De vigtigst personer - børnene
For at det hele kan lykkes, og de vigtigste personer i alt dette – børnene – kan få den bedst mulige hjælp, så skal der arbejdes ihærdigt på et godt, effektivt samarbejde mellem de forskellige parter. I øjeblikket er to hjælpecentre godt i gang i Sydafrika, og et tredje er på vej op i Zambia.

Med kærlige hilsener,
Tove og John

Forbønsemner:

Bed for udvidelsen af ISOM bibelskole-arbejdet.

Bed om at dørene ind til Zimbabwe må blive åbnet på ny, for at vi kan bringe hjælp Guds folk og de mange andre derinde som lider nød.

Velsign oversættelses-arbejdet af studierne til
Bemba-sproget

Tak til Gud for:


Tak Gud for hans velsignelse over de mange besøg fra Danmark i år.

Tak for de mange forældreløse børn som får
mad omsorg og kærlighed








Labels: