Missions-mobilisering i Afrika - februar 2009

Nyhedsbrev fra Tove og John, februar 2009

”Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv, som levende sten bygges op til et åndeligt hus,…” (Peters første brev 2:4-5)


”Bygge Guds rige, bygge Guds rige, bygge Guds rige her på jord…”
Mange af os kender denne lille børnesang fra vores søndag-skole dage. Men man tænker sikkert ikke altid over, hvor meget den faktisk rummer. Én ting er vi blevet klar over; at bygge Guds rige er en vandring der varer hele livet, og vi må konstant lære nye ting.

To nye menigheder
I februar måned var vi på besøg i to nye menigheder. De var begge blevet startet for cirka ét år siden. Men omgivelserne omkring dem var vidt forskellige.
Den ene er blevet plantet midt i storbyen, Pretoria. Initiativtageren er en yngre mand, Felix, som stammer fra Zambia. Den unge menighed består ellers af indfødte sydafrikanere, og de brænder for at bringe evangeliet ud i hele samfundet omkring dem. Flere af disse mennesker har gode stillinger, og menigheden er i stand til at betale huslejen for en pæn sal, og en lejlighed til deres forstander.
Teltet var sammensat af 2 mindre telte; til de sidste to aftener føjede vi et tredje på. Bag ved teltet ses den primitive ”shack” kirkebygning.


Den anden menighed blev startet i en ”township” som ligger 80 kilometer nord for Pretoria. Stedet hedder Mmakaunyane, og er et meget fattigt kvarter, hvor de fleste indbyggere bor i blikskure, eller ”shacks”. Manden som har samlet en lille flok af kristne her hedder Eric, en ægte sydafrikaner fra Shangaan stammen. Eric er en dygtig musiker og han har arbejdet ihærdigt med at opbygge en flok på omkring 25 nye kristne. De fleste af dem er store teenagere og først i tyverne, men de er blevet helt grebet af deres nye kristne liv.
Da jeg for nylig lavede undersøgelser om, hvor der var grobund for en ny menigheds-plantning, blev jeg introduceret for Eric og hans gruppe af unge mennesker, og de var meget ivrige efter at have en evangelisk kampagne (møderække) i deres township. Vi besluttede at gennemføre teltmøder over et forløb af ni dage sidst i februar måned.

Landsbybeboere til møde i teltet

Teltmøderne
Et telt blev lejet med tilhørende stole, og løbesedler blev uddelt i hele Mmakaunyane. Allerede fra første aften var der godt besøgt i teltet, som kunne rumme omkring 200 mennesker. Møderne var præget af masser af musik og dans, sammen med forkyndelsen af evangeliet for fuld kraft. Eric og jeg var talere ved de fleste af samlingerne, og der var en stor modtagelighed for Guds klare ord.

Møderne var præget af masser af musik og dans

40 nye kristne
I løbet af de ni dage var der omkring 40 mennesker, som besluttede sig for at følge Kristus. Ved de første få møder kom den største respons fra folk som havde fysiske behov. Jeg blev dybt rørt over at se at alle dem som kom og bad om helbredelse fra Gud også fik det, de længtes efter.

Storm, regn og mudder
Den fjerde aften trak vejret udenfor op til regn. Det var Eric som talte, og midt i hans prædiken begyndte det at blæse kraftigt, og teltdugen blafrede voldsomt, men han fortsatte bare med sin forkyndelse. Pludselig væltede regnen ned, og der var et lille ”vandfald” der hvor de to telte var sammenføjet. Gulvet indenfor teltet blev et mudderbad, og vi måtte flytte rundt for at undgå at få vand i skoene. Eric fortsatte uden afbrydelse med prædikenen, og den aften fik vi en stor høst af nye kristne!

Mmakaunyane, kendt for… heksedoktorers magt
Hele Mmakaunyane er kendt for at have en masse tro på - og frygt for - heksedoktorernes magt.
Imens vi bad for de mange syge, bemærkede jeg at der var en stor del af disse som led af problemer med smerte og svaghed i led og lemmer, som hænder, arme, fødder og ben.
Da jeg bagefter talte med Eric om det, sagde han, at dette var ret typisk og at det var forbundet med en stærk påvirkning fra trolddom (witchcraft).
Men vi kunne bare glæde os over, at Guds Ånd var til stede og at han helbredte de mange som kom for at få hjælp.

Besøg fra Zambia
I de sidste to dage af møderækken havde vi besøg af en gæste-prædikant fra Zambia, Max Lubinda. Max har i mange år holdt evangeliske kampagner i Zambia og i flere lande udenfor landets grænser, og han bragte en dejlig glæde og tro med sig igennem hans forkyndelse. For mig personligt var det en skøn oplevelse at være sammen med ham, idet han og jeg tidligere har arbejdet sammen i Zambia, og vi har mange minder til fælles fra de ”gode, gamle dage”.

En dejlig, ny udvikling
I forbindelse med de to nye menigheder, lagde jeg mærke til en dejlig ny udvikling. I begge forsamlinger talte de allerede nu om at de gerne ville være til hjælp for samfundet omkring dem, især med henblik på de mange forældreløse børn. Denne målsætning har ikke altid været særlig kendt i nye, unge kirker. Man overlod den slags arbejde til de traditionelle, ældre kirke, eller til landets regering. For os som missionærer, betyder denne nye udvikling, at vi kan se frem til at stå sammen med en ny generation af afrikanske kirker, som har det stærkt på hjerte både at forkynde evangeliet om Kristus og at vise omsorg for de svageste i deres samfund.

Vores ansvar
I et land som Sydafrika, hvor cirka 1000 mennesker dør af AIDS hver dag, kan ingen undslå sig for medansvaret med at bringe hjælp til de lidende, som først og fremmest er de mange efterladte børn (statistiker fra UN og WHO i 2007).
Guds kirke må være i forreste række, når det gælder kampen imod HIV/AIDS og følgerne deraf.
Den danske forening, Projekt HAAB, har brug for flere medlemmer
Projekt HAAB er en dansk støtteforening som arbejder med formidling af praktisk og økonomisk bistand til Project Hope organisationen i Sydafrika, som skaber omsorg for børn hvis forældre er døde på grund af HIV/AIDS.

Opbyggelsen af den danske forening begyndte i 2004. Den har været kanal for oplysningsarbejde i Danmark, og har formidlet støtte til arbejdet blandt børnene. Projekt HAAB Danmark mangler dog stadigvæk fuldførelsen af en væsentlig ting, at flere mennesker tilmelder sig foreningen i Danmark. Det koster Kr.100 om året for at være medlem. Vi skal bringe medlemsantallet op på 300 for at få opfyldt de danske krav. I øjeblikket har vi kun lidt over 100 medlemmer. Til gengæld kan et fuldt medlemstal betyde at vi får optimale betingelser for at udnytte støtte-mulighederne i Danmark.

Tak, venner! Jeres hjælp med at gøre Projekt HAAB kendt kan komme til at gøre en stor forskel for vores muligheder i Afrika. Må Gud velsigne jer for jeres forbøn og interesse!

Kærlige hilsener
Tove og John